En udenforståendes råd

af Vladimir Lenin (1917)

Skrevet den 8. (21.) oktober 1917. trykt første gang den 7. november 1920 i Pravda nr. 250.
Her taget fra Lenin: Udvalgte værker, bind 8, s. 148-49, Forlaget Tiden, København 1983.

Jeg skriver disse linier den 8. oktober og har kun ringe håb om, at de vil være Petrograd-kammeraterne i hænde allerede den 9. Det er muligt, de kommer for sent, idet nordområdets sovjetkongres er fastsat til den 10. oktober. Jeg vil alligevel forsøge at komme frem med mine "en udenforståendes råd" for det tilfælde, at den sandsynlige aktion af Petrograds og hele "kredsens" arbejdere og bønder vil finde sted snart, men endnu ikke har fundet sted.

At hele magten må overgå til sovjetterne er klart. Lige så ubestrideligt må det være for enhver bolsjevik, at en revolutionær-proletarisk (eller bolsjevikisk - det er nu et og det samme) magt er sikker på den største sympati og uforbeholdne støtte fra alle arbejdende og udbyttede i hele verden, specielt i de krigsførende lande, og i særdeleshed hos de russiske bønder. Det lønner sig ikke at dvæle ved disse velkendte og forlængst beviste sandheder.

Derimod må man gå ind på det, som næppe står alle kammerater helt klart, nemlig at magtens overgang til sovjetterne nu i praksis betyder væbnet opstand. Man skulle mene, at det er indlysende, men ikke alle har tænkt eller tænker over det. Nu at afskære sig fra væbnet opstand ville betyde at afskære sig fra bolsjevismens hovedparole (al magt til sovjetterne) og fra hele den revolutionær-proletariske internationalisme overhovedet.

Men den væbnede opstand er en særlig form for politisk kamp, underkastet særlige love, som må gennemtænkes grundigt. Denne sandhed har Karl Marx udtrykt med bemærkelsesværdig klarhed, da han skrev, at den væbnede "opstand er en kunst ligesom krigen".

Marx opstillede følgende hovedregler for denne kunst:

1. Aldrig lege med opstanden, men når man har begyndt den, vide bestemt, at man må fuldføre den.

2. På det afgørende sted og i det afgørende øjeblik må der koncentreres en stor overmagt, idet fjenden, som har bedre uddannelse og organisation, ellers vil tilintetgøre oprørerne.

3. Når først opstanden er begyndt, må der handles med største beslutsomhed, og man må under alle omstændigheder ubetinget tage offensiven. "Defensiven er døden for den væbnede opstand".

4. Man må bestræbe sig på at overrumple fjenden og gribe et tidspunkt, da hans styrker endnu står spredt.

5. Det gælder om dagligt (drejer det sig om en by, kan man sige hver time) at opnå resultater, er de end kun små, og for enhver pris opretholde den "moralske overvægt".

Marx har sammenfattet alle revolutionæres lære vedrørende den væbnede opstand i "Dantons ord, den største mester i revolutionær taktik, man kender: Dristighed, dristighed og endnu en gang dristighed!" [1]

Anvendt på Rusland og på oktober 1917 betyder det: Samtidig og mest mulig overrumplende og hurtig offensiv mod Petrograd, ubetinget, både udefra og indefra, fra arbejderkvartererne, fra Finland, fra Reval, fra Kronstadt, offensiv af hele flåden, koncentration af en uhyre overmagt over for de 15.-20.000 (måske endnu flere) i vor "borgervæbning" (officerseleverne), vore Vendée-tropper (en del af kosakkerne) osv.

Vore tre hovedkræfter: flåden, arbejderne og troppeafdelingerne, må kombineres således, at vi ubetinget og uden hensyn til tabenes størrelse kan besætte a) telefonen, b) telegrafen, c) banegårdene og frem for alt d) broerne.

Af de mest beslutsomme elementer (vore "stødtropper" og arbejderungdommen samt de bedste matroser) må der dannes små afdelinger, som skal besætte alle de vigtigste punkter og deltage overalt i alle vigtige operationer, f.eks.:

Omringe og afskære Petrograd og indtage den ved et kombineret angreb af flåden, arbejderne og troppeafdelingerne - det er en opgave, der kræver kunnen og trefoldig dristighed.

Der må dannes afdelinger af de bedste arbejdere, udrustet med geværer og håndgranater til at angribe og omringe fjendens "centre" (officersskolerne, telegrafen, telefonen sov.) under parolen: Hellere dø allesammen end lade fjenden slippe igennem.

Lad os håbe, at lederne, hvis aktionen bliver besluttet, vil anvende Dantons og Marx' store arv med held.

Både den russiske revolutions og verdensrevolutionens sejr afhænger af to-tre dages kamp.

En udenforstående

Noter

1. Se Friedrich Engels: Revolution Og Kontrarevolution i Tyskland, - i: Marx/Engels: Werke, bd. 8, s. 95.