Den første og vigtigste del,
"Bourgeoisi og proletariat", forholder sig til vor
tids centrale spørgsmål, kampen mellem kapitalistklassen og arbejderklassen. Den
beskriver kapitalismens opstart og analyser de indbyggede modsætninger, der vil føre til
at systemet vil blive omstyrtet af sin egen banemand - den moderne arbejderklasse eller
proletariatet.
Den anden del, "Proletarer og kommunister", forholder sig til de
centrale strategiske problemer, som bevidste socialister står overfor - deres forhold til
resten af arbejderklassen, og deres rolle i klassekampen.
Den tager fat på at besvare de principielle borgerlige indvendinger imod socialismen,
påpege de vigtigste sider i den socialistiske revolution, og de fundamentale træk ved
fremtidens klasseløse samfund.
Den tredje del er en kritisk gennemgang af de før-marxistiske
socialistiske teorier, som for eksempel Robert Owen, der håbede på at overtale den
herskende klasse frem for at omstyrte den.
Manifestets fjerde del er en kort notits, om den taktik der skulle
tilstræbes i de kommende revolutionære opstande i 1848.
Manifestet slutter derefter af med denne klingende
erklæring:
Kommunister forsmår at skjule deres analyser og hensigter. De
erklærer åbent, at deres mål kun kan nås ved at hele den eksisterende samfundsorden
styrtes med magt. Lad kun de herskende klasser skælve for en kommunistisk revolution. Ved
den har proletariatet kun deres lænker at tabe. De har en verden at vinde.
|
