Denne udvikling kritiserede de kinesiske og albanske kommunister skarpt, og på hjemmefronten, hvor lignende tendenser var under udvikling bekæmpede de dem med stort held gennem hhv. Den Store Proletarisk Kulturrevolution i Kina og Revolutioneringskampagnen i Albanien.

I kampen mod revisionismen ikke alene fastholdt Kinas Kommuniske Parti under Mao Tsetungs ledelse marxismen-leninismen, det videreudviklede både i teori og praksis den revolutionære teori i overensstemmelse med de erfaringer den revolutionære bevægelse har indhøstet i vor epoke.

For at give et indtryk af det stade marxismen står på i dag, Mao Tsetung Tænkningen, skal vi som afslutning på denne korte oversigt anføre de væsentligste punkter hvorpå Mao Tsetung har videreudviklet Marx', Engels', Lenins og Stalins lære.

I modsætningen mellem samfundets basis og overbygning kan overbygningen under visse omstændigheder blive det primære aspekt, nemlig når den kulturelle og politiske overbygning hæmmer udviklingen at basis. På grund af de menneskelige forestillingers træghed, præget af årtusinders klassesamfund, følger en socialistisk overbygning ikke uden videre at opbygningen af socialistiske produktionsforhold, tværtimod er en langvarig kamp mod borgerlige forestillinger og vaner nødvendig.

Klassekampen fortsætter med uformindsket styrke på alle samfundslivets områder under socialismen. Dens udfald er langt fra givet på forhånd.
For effektivt at kunne bekæmpe klassefjenden må man skelne skarpt mellem modsigelser inden for folket, som må - og som kun kan løses gennem debat, kritik og selvkritik, og modsigelser mellem folket og fjenden som må løses først og fremmest gennem hård klassekamp.

I de nykoloniale lande i den "tredie verden" vil den revolutionære kamp gennemløbe to faser: først den ny­demokratiske revolution hvor proletariatet, bønderne, byernes småborgerskab og dele at det nationale borgerskab under proletariatets ledelse kæmper for at smide imperialisterne og deres lokale håndlangere på porten, når den ny-demokratiske revolution er ført igennem, og ikke før, kan den socialistiske omformning at samfundet sættes på dagsordenen.

For at en revolutionær kamp skal kunne sejre må to betingelser være opfyldt:

1) den må ledes at et revolutionært kommunistisk parti som er i stand til at lægge en rigtig linie for kampen, og den må 
2) bygge på partiets anvendelse at masselinien, dvs. en bred mobilisering af folkets masser og en intim forbindel­se mellem partiet og masserne. Kommunister må indse at "politisk magt vokser ud af et geværløb", hermed mener Mao at kommunister ikke må gøre sig nogen som helst illusion om at kunne overtage magten ad frede­lig parlamentarisk vej. Sådanne forestillinger fører til en fatal undervurdering af klassefjenden og kan føre lige ud i katastrofen, jfr. f.eks. Indonesien 1965-66! På langt sigt foragter kommunister deres fjender, dvs. de indser kapitalismens lovmæssige sammenbrud; men på kort sigt og i hver enkelt situation må fjenden tages alvorligt, ellers er døren åbnet på vid gab for eventyrpolitiske fejltagelser.

Hvad angår selve partiet understreger Mao Tsetung at ”indre kamp er partiets liv”.
Kampen mellem proletarisk og borgerlig ideologi vil uvægerligt slå ind i partiet og give sig udslag i politiske kampe. Kom­munister må føre disse kampe igennem i nær forbindelse med masserne og betragte dem som et nødvendigt led i partiets udvikling. En kunstig enhed der fejer modsætninger ind under gulvtæppet vil føre til politisk stagnation, til dogmatisme og bureaukrati.